Mødebooker med interesse i motorkøretøjer søges

  • Infonordic
  • Infonordic S.L.U., Torremolinos, Spain
  • Jul 27, 2018
Full time Danish Sales Insurance Other

Job Description

Er du en dygtig sælger, men træt af kold kanvas? Og kan du lide at yde en god service? Så har vi det helt rette projekt for dig i Malaga, Spanien.

 

Som mødebooker på dette team kommer du til at repræsentere FDM Forsikring. Her har du til opgave at ringe ud for at værne om eksisterende medlemmer og sikre mersalg gennem booking af møder. Nøgleordet er den oplevelse, du giver medlemmerne, mens du bliver målt på dine resultater.

 

Din arbejdsopgave bliver at booke forsikringsmøder til eksisterende medlemmer på vegne af FDM Forsikrings assurandører. Det betyder, at dit opkald ses som en ekstra service af medlemmerne, der oftest er positive overfor booking af et møde. Du får ansvar for den indledende kontakt og booking direkte i assurandørens kalenderen, mens assurandøren står for selve salget.

 

Forsikring handler om tryghed, og det er afgørende for FDM Forsikring med en høj medlemstilfredshed. For at få succes i jobbet, skal du derfor være kvalitetsbevidst, tillidsvækkende og gå op i at yde en god service overfor medlemmerne. Vi ser gerne, at du både er service- og salgsorienteret, og hvis du har erfaring med salg via telefonen, er det en fordel.

 

Du får:

  • Gode indtjeningsmuligheder
  • Spansk kontrakt med sygesikring
  • Udvikling gennem grundig oplæring og løbende coaching
  • Personalegoder som gratis frokostordning og spanskundervisning
  • Fantastiske kollegaer med vindermentalitet

 

Om dig:

  • Du er en god og stabil kollega
  • Du er veltalende og positiv
  • Du har tidligere arbejdet med salg via telefonen
  • Du kan dansk på forretningsniveau

 

Vi har få pladser på dette team og afholder jobsamtaler løbende. Vent derfor ikke med at søge, hvis du vil i betragtning til jobbet.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marianne Rasmussen på tlf. +45 4694 9700 eller +34 951 923 303.