Salgskonsulent - Nye oplevelser i Berlin - og et job, så du kan tjene penge til dit ophold

  • TMPO
  • Berlin, Germany
  • Jul 23, 2018
Full time Danish

Job Description

Forestil dig én samlet pakke med alt det bedste: En hverdag i Europas mest pulserende storby, nye oplevelser i Berlin og et lærerigt arbejde ved siden af, så du kan tjene penge til dit ophold. Nu behøver du ikke længere nøjes med at drømme. TMPO giver dig muligheden, og du kan tage afsted allerede i morgen.

Er du også typen, som er nysgerrig og ikke har helt nok i Danmark? Vil du gerne på eventyr, ud at opleve og udleve dine drømme som kunstner, musiker, iværksætter eller noget helt fjerde? Berlin er byen for dig – det er næsten helt sikkert. Med intet mindre end 180 forskellige nationaliteter er der plads til diversitet. Byen er fyldt med spænding og fri for fordomme. Og så kan du også arbejde der, så den store opsparing eller manglen på samme ikke skal forhindre dit eventyr.

 

Spar dig dine bekymringer - tjen penge til dit ophold

Du behøver ikke bekymre dig om først at skulle spare urealistisk meget op for at kunne rejse til en ny by. Du kan arbejde ved siden af og tjene penge til at leve og have det godt i Berlin. Heldigvis vil du opleve, ligegyldigt om du handler ind, går ud og spiser eller køber en fyraftensøl, tager på shopping eller sightseeing, at Berlins priser er ca. 30% lavere end Danmarks.

Dit job hos TMPO vil bestå i at tage telefonisk kontakt til vores kunders kunder. Vi arbejder på vegne af nogle af Danmarks største virksomheder og velgørenhedsorganisationer, og de har alle et relevant budskab, de gerne vil ud med. Derfor kan du rent faktisk lære rigtig meget om forsikringer, elselskaber, fonte, velgørenhedsarbejde og hvad det betyder for mange mennesker. Sammen finder vi det projekt, du passer bedst på.

 

Berlin emmer af drømme, oplevelser og autenticitet  

I Berlin kan du drømme, og du kan agere. Fordomme manes til jorden, og lige meget hvilken ide du har, hvilke værdier du lever efter, bliver der ikke kigget skævt til dig. Berlin er et levende museum i sig selv med bygninger, træer, arkitektur og meget mere, som alt sammen fortæller en historie. En storby med turistattraktioner, som samtidig er indkredset af små, hyggelige gader. Graffitien, der pryder det vestlige bybillede, og de grønne parker, som bidrager til byens hygge, smelter sammen og er med til at kendetegne den spændende by.

 

En udviklingsrejse

Selvom du måske primært vælger at rejse til Berlin for at opleve byen, er det en stor fordel for dig at arbejde hos TMPO sideløbende - hos os får du et job med masse af udfordringer og udviklingspotentiale. Vi giver dig nogle vigtige redskaber, som du kan bruge fremadrettet, og sammen opbygger vi dine kompetencer, så du bliver en skarp sælger og kommunikatør. Kompetencen, at tage telefonisk kontakt til kunder, er nemlig ikke noget alle bestrider. Man skal turde tage styring og kommunikere med tydelig, klar og høj stemmeføring. Men hvis du blot har modet og viljen til at udvikles, skal du helt sikker nok få succes.

Eftersom vi støtter alle former for ildsjæle, kunstnere og iværksættere, har vi også tendens til at tiltrække mange forskelligartede mennesker. Derfor vil din arbejdsplads være præget af diversitet og god stemning. Alle kommer med forskellige baggrunde – og vi har ingen forventninger eller krav hertil. Vi kræver blot at du – selvom du måske kommer til Berlin af andre grunde – yder et hårdt stykke arbejde, når du træder ind ad døren, så du opnår individuelle og fælles mål og på den måde hurtigt opnår succes. Samtidig skal du have lysten og viljen til at udvikle dig – hvad enten du arbejder 10, 20 eller 40 timer i ugen.  

 

Er du studerende, en kreative ildsjæl eller iværksætter? TMPO uddeler legat på op til 15.000 kr.

TMPO Berlin vil gerne hjælpe med at gøre drømmen til virkelighed. Glade medarbejdere skaber et godt arbejdsmiljø og et stærkt sammenhold. Samtidig vil vi gerne fremme iværksætteri og udvikling og give plads til musikere, kunstnere eller andre former for kreative ildsjæle. Vi har en pulje på 15.000 kr./halvårligt, som vi gerne vil sponsorere til vores medarbejdere, som ved siden af arbejdet hos TMPO, knokler med et studie eller et kreativt projekt. Derfor kan du som medarbejder hos TMPO – lige meget om du er iværksætter, kunster, studerende eller andet – få en ”del af kagen”. For at komme i betragtning skal du blot have arbejdet hos os i minimum 6 måneder og selvfølgelig have udvist god arbejdsetik på vores arbejdsplads. Du behøver ikke være ansat i TMPO, når du modtager legatet. Du skal præsentere din ide eller dit projekt for ledelsen, der i samråd med de ørige medarbejdere uddeler legatet.

 

Kontakt

Du kan søge jobbet ved at klikke på linket nedenfor. Hav gerne din telefon i nærheden, da vi bestræber os på at kontakte dig allerede 2 hverdage efter, du har ansøgt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringsansvarlige i Berlin på +45 30800301 eller på jobberlin@tmpo.dk

Vær opmærksom på du skal være fyldt 18 og være flydende i dansk tale for at komme i betragtning til stillingen.