Få hjælp til at lave et CV

Engelsk CV

Hvis du skal arbejde i udlandet, er det nødvendigt at kunne fremvise et forståeligt engelsk CV.

Det betyder, at du skal oversætte dit nuværende CV, og selvom du måske tænker, at det er en smal sag, er der ting, som det er godt at have styr på, når du vil lave en ansøgning på engelsk.

Det er vigtigt at forberede sig på, at det tager noget længere tid end normalt, fordi det i sidste ende gælder om at præsentere sig selv så godt som muligt, og hvis du har sløset med sproget, påvirker det dine muligheder for at få jobbet.

Derfor er det vigtigt, at man lægger tid til side, og ikke skynder sig igennem.

Opsætning og struktur

Selve indholdet adskiller sig ikke fra et dansk CV, så derfor handler det mest for dig om at bruge de korrekte termer, når du vil sælge dig gennem dit CV (eller ’resume’, som det hedder på engelsk).

Du indleder naturligvis med ’name’, ’address’, ’telephone number’ og ’email’, ligesom du gør på dansk. Det er værd at bemærke, at e-mail ingen bindestreg har på engelsk.

Når du vil nævne uddannelse, bør du bruge termer som ’degree’ og ’courses relevant to career objectives’.

Tidligere arbejdsmæssige erfaringer beskrives som ’work experience’, og herunder bør du sætte fokus på de erfaringer, der er ’transferable’, altså dem der kan overføres til dette potentielle arbejde.

Ekstra indhold til dit CV

Du bør også inkludere andre ting, du har opnået, som kan hjælpe dig til at få jobbet.

Dette kan gå under kategorien ’other accomplishments’, hvorunder du kan nævne frivilligt arbejde, medlemskaber, militærservice og andet, der kan hjælpe dig.

Du kan med fordel også have en kategori, der hedder ’additional skills’, hvor du kan nævne alle de egenskaber, du besidder, der ikke dækkes af de andre kategorier.

Det kan eksempelvis være sprog eller andre tillærte kompetencer, der ingen relation til uddannelse har. Slut af med ’references available upon request’ – du har nu lavet en ansøgning på engelsk.

Er du interesseret?

Få inspiration til dit næste arbejde i udlandet, ved at tjekke vores landeguide, som indeholder over 20 destinationer.
Begynd rejsen her