Minuba

  • 2800 Lyngby, Denmark
Minuba 2800 Lyngby, Denmark
Oct 28, 2018
Student
Studiejob som software udvikler hos Minuba Minuba er en dansk SaaS-virksomhed med fokus på håndværks- og servicebranchen. Minuba beskæftiger i dag mere end 30 kvinder og mænd, og har datterselskaber i Sverige og Norge. Vores system optimerer og effektiviserer driften af virksomheder, især inden for installatør-, bygge- og anlægsbranchen. Vi oplever stor vækst samt efterspørgsel på vores service, hvorfor vi er begyndt ekspansionen i flere lande. I første omgang i Norge, Sverige og Holland, men flere lande er på vej. Vores rejse er kun lige begyndt. Vi har brug for flere dygtige medarbejdere og kolleger til vores vækstrejse. Derfor søger vi netop nu en junior software udvikler til vores udviklingsteam på vores kontor i DTU Science Park i Lyngby. Kvalifikationer Du er selvstændig, proaktiv og komfortabel med at indgå i et større team af udviklere. Du har fokus på kvalitet, er ambitiøs og går op i det du laver – så du kan vokse som en naturlig del af os. Du er både åben for at lære nye ting og metoder men også for at researche nye teknologier og arbejdsgange for at forbedre din egen, dine kollegaer og i sidste ende hele Minubas dagligdag. Du har en uddannelse inden for udvikling fx ingeniør, datalog eller lignende. Derudover er det en fordel, at du har erfaring med flere af de teknologier vi benytter i vores webapplikationer og apps: Java, SQL, JSON, XML, TypeScript, jQuery, Cordova – men gør du ikke, er det noget vi kan lære dig! Som studie medarbejder forventer vi at du kan levere 15-20 timer om ugen og at du skriver og taler flydende dansk. Arbejdsopgaver Du vil til dagligt indgå i et af vores teams typisk bestående af fire udviklere. Vi arbejder typisk i sprints af fem uger. Du vil være med helt fra idéfasen og deltage i designprocessen, hvor vi arbejder med at få kvantificeret vores mål og opgaver til en reel udviklingsopgave. Du vil aktivt deltage i programmeringen af løsningerne, udførsel af vores testprocesser og efterfølgende evalueringen af samt opfølgningen på, hvordan sprintet og opgaverne forløb. Undervejs forventes det, at du løbende opsøger interessenter for at afstemme kode med virkelighed og kundernes reelle behov. Hvad vi kan tilbyde dig En unik mulighed for at sætte dit fingeraftryk på udviklingen og måden hvorpå en hel branche fremover vil bruge IT-løsninger i dagligdagen. Dette i en spændende vækstvirksomhed med internationale perspektiver. Som den rette person vil du vokse sammen med Minuba, og få et stort ansvar og ejerskab over egen tid og arbejdsprocesser.