THAILAND 1

AM’S REJSE – THAILAND

Jeg hedder Annemaria, er 26 år gammel og er født i Grindsted. Jeg har i min barndom rejst en del og havde i en alder af 13 boet i 7 forskellige lande. Min familie er spredt ud på 5 lande, som er Grønland, Danmark, Tyskland, Schweiz og Thailand. Jeg har valgt at tage ud og rejse på ubestemt tid hvilket betyder, at jeg ikke ved om jeg er ude i 3 måneder, 6 måneder, 1 år eller mere.

 

1.august – 1. december 2016

Aarhus-Ribe-københavn-Pattaya

Opsigelsen

Jeg var på arbejde i baren, da det gik op for mig, at jeg havde behov for, at der skulle ske noget nyt. Jeg har arbejdet på denne bar siden slutningen af februar 2013 og helt indtil nu. Jeg er kommet tæt på en del mennesker i løbet af denne tid og mange af mine gode venner, er nogle jeg enten har mødt på samme side af baren eller hen over disken. Jeg havde haft et par samtaler med barchefen om mine drømme og mit behov for sceneforandring og vi blev enige om, at jeg havde min sidste vagt den 3. september.

Beslutningen

Jeg vågner op og ser at min far har skrevet til mig, jeg svarer og han ringer mig op. Han starter med at spørge om jeg virkelig har sagt op og hvad mine planer er nu. Jeg fortæller ham, at jeg ikke har tænkt over det, da jeg bare havde behov for at der skulle ske noget nyt. Til at starte med havde jeg søgt på et par andre barer og restauranter, men jeg var ikke helt overbevist om at det var et barskift, jeg havde behov for.

Min far begynder at stille et par spørgsmål som ”Vil du ikke stadigvæk gerne ud og rejse?”, ”Du har ingen kæreste, ingen børn, intet arbejde, hvad skulle stoppe dig fra at gøre det nu?”, ”Hvad nu hvis du blev i Thailand efter jul og nytår?”, og jeg kan godt se, at han har ret, men jeg har jo slet ikke planlagt det her, jeg har ingen opsparing, jeg har intet af særlig værdi. Det eneste jeg egentlig har, er følelsen af at ville opleve noget, se noget af verden og det var en meget stærk følelse. Jeg gør det!

Forberedelsen

Efter jeg har lagt på, begynder jeg at undersøge, hvor lang opsigelse jeg har, hvor meget mine møbler kan være værd. Jeg går på diverse Facebook-sider og apps og undersøger, hvor meget jeg kan få for mit tøj, jeg følger diverse YouTube kanaler, for at se hvad andre rejse v-loggere har gjort og min far havde foreslået, at jeg selv lavede en YouTube kanal, men på dansk for at inspirere andre unge danskere.

Min far havde snakket med min farmor om, at jeg kunne tage ned til hende i Ribe og være sammen med hende de næste små to måneder inden jeg tog afsted og det synes hun kunne være hyggeligt, så jeg tog derned kort efter. Her brugte jeg en masse tid på at søge jobs som skribent og tekstforfatterjobs, som ikke krævede, at jeg mødte op på et kontor i Danmark, men som gav mig muligheden for at sidde hvor som helst i verden.

3-2-1 Afgang

Resten af september, oktober og november gik rigtig hurtigt og pludselig stod jeg og skulle afsted. Jeg havde billetten, jeg havde solgt nogle af mine ting og resten kom til genbrug. Turen gik først til København for, at skaffe et visum på ambassaden i Hellerup og pludselig kom den 1. december. Jeg skulle afsted. Jeg havde en følelse af spænding og frygt i maven, jeg skulle afsted alene, heldigvis skulle de første 2 måneder tilbringes i familiens hus i Pattaya.

Jeg følte mig stadig ret tryg, da jeg jo stadig var i familiens favn, men jeg var sulten. Sulten efter oplevelser og tog på små ture rundt i nærområdet på familiens motorcykel og i bilen. Jeg begyndte at føle mig fri og bekymringsløs. Her var varmt, friskt og nyt. Jeg er klar til nye oplevelser og min historie begynder her.

Thailand 2

Du kan følge mig på tæt hold på Snapchat: Annemaria1109 og på Instagram: annmaryjohnson.
Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, kan jeg kontaktes på mail: amsrejse@gmail.com

shutterstock_386614045

Kig dit forbrug i sømmene – og få flere penge

Vil du gerne ud at rejse, men har svært ved at spare pengene sammen? Så læs vores artikel om at kigge sit forbrug efter i sømmene – måske rækker det ikke til en jordomrejse, men det vil i hvert fald være en god start.

 

Et par hurtige spørgsmål til dig: Hvor mange penge tjente du i sidste måned? Var det let at svare på? Hvad så med, hvor mange penge du brugte i sidste måned – og hvad du brugte dem på?

 

Hvis du har svært ved at svare på sidste spørgsmål, er du langt fra alene. En Gallup-undersøgelse i USA har vist, at to ud af tre amerikanere ikke følger deres månedlige forbrug. Det kan måske virke som en mindre detalje at følge sit forbrug, hvis man stadig har overskud på kontoen, men faktisk kan det have sine fordele at kigge sit forbrug efter uanset ens finansielle situation.

 

Specielt, hvis man gerne vil ud at rejse. Det er jo nemlig dyrt at rejse – uanset om man tager en uge til Berlin med bus eller fem måneder til Australien som backpacker.

 

Det er dog forholdsvist let, at holde bedre øje med sit forbrug: at bruge et par minutter hver dag på at se, hvad du har købt kan hurtigt gøre din pengepung tungere.

 

Endnu en undersøgelse i USA har vist fem overraskende goder ved at følge sit forbrug i mindst tre måneder.

 

1. Du vil få bedre indblik i dine forbrugsvaner

shutterstock_295405697

Langt de færreste af os kan sige med sikkerhed, hvad vi bruger vores penge på hver måned. Der er selvfølgelig de faste udgifter til bolig, vand/varme/el, osv. men det kan være svært at holde styr på resten.

 

Langt de fleste af os har nemlig alt for meget tøj, fitnessgadgets/-kort, makeup, løbesko, osv. til at ligge i skuffen, som vi ikke bruger – og lad os nu være helt ærlige, så er de et tegn på dine forbrugsvaner.

 

I en tid hvor det er alt for nemt at melde sig ind i et fitnesscenter eller købe et par lækre sko på nettet, er det lettere end nogensinde før at bruge penge uden at tænke nærmere over det: vi kan købe ting, mens vi holde kaffepause på arbejdet, mens vi spiser aftensmad, mens vi sidder på sofaen, mens vi løber en tur, osv.

Netop derfor er det vigtigt, at du holder øje med hvert eneste køb – det tager jo kun et par minutter om dagen – da du kan fange dårlige forbrugsvaner, der ikke passer til din livsstil eller til dine fremtidige mål.

 

Målet med denne øvelse er, at du vil tænke over dit forbrug næste gang, du tager dankortet frem og på den måde skære unødigt forbrug væk, så der er flere penge til at rejse for.

 

2. Du vil føle dig bedre tilpas med din finansielle situation

Rigtig mange af os undgår at tale om penge, fordi det gør os utilpasse – også selvom mange af os faktisk bliver stressede af at tænke på vores finansielle situation.

 

Vi føler os stressede og utilpasse over regninger, der skal betales, ting som vi gerne vil købe, og steder som vi gerne vil se, men som vi ikke har råd til. Derfor bliver man nødt til, at tage tyren ved hornene og se på sit forbrug.

 

3. Du vil få større tro på egne evner til at nå finansielle mål

shutterstock_411972601

Vi har alle sammen et eller andet mål for fremtiden. Måske er det ikke de samme mål, men det betyder ikke så meget.

 

Det kan være, at du drømmer om en længere tur til Asien til OL i Japan i 2020 eller vinter-OL i Sydkorea i 2018. Det kan være, at du drømmer om at følge i Hemingways fodspor på en tur til Cuba for at hente skriveinspiration. Det kan være, at du drømmer om at dykke med hvidhajer i Mexico. Eller det kan være, at du drømmer om noget helt andet.

 

Uanset hvad vores drømme er, har de én ting til fælles: de kræver penge og kun de færreste af os, ved præcist hvor meget vi skal spare sammen hver måned, for at kunne forfølge dem.

 

Derfor er det vigtigt, at du holder øje med dit forbrug – folk der holder øje med det, kan nemlig sige præcist hvor meget de tjener, hvor meget de bruger og hvor meget de sparer sammen. Så når de står foran en større uforudset udgift, hvordan de skal få pengene uden at gå meget på kompromis med drømmene for fremtiden.

 

4. Du vil købe færre impulskøb

Vi køber alle sammen impulskøb en gang imellem, både i supermarkedet og på nettet. Hvis man kan holde sig til mindre impulskøb en sjælden gang, gør de ikke så meget, men hvis man har en tendens til ofte at købe dyre impulskøb – kan det ruinere dig i sidste ende.

Men selv små impulskøb kan blive dyre – hvis du køber mange – og betyder ofte, at du vil have færre penge til at rejse for.

 

Derfor er det en god huskeregel, at spørge sig selv: “Har jeg brug for den nyeste gadget, eller køber jeg den for at følge med andre?” – “Har jeg brug for et par nye jeans, eller har jeg tyve par i skabet derhjemme?”.

 

Ingen – uanset hvor mange penge de har – bryder sig om at smide penge ud ad vinduet. At kigge sit forbrug efter i sømmene vil tvinge dig til at kigge på impulskøb, og med tiden vil du opdage, at du ikke længere bruger penge på samme måde.

 

5. Du vil få et bedre forhold til din bedre halvdel

shutterstock_223908613-kopi

Penge er ofte en stressfaktor i mange forhold. Det er kun naturligt, at du og din bedre halvdel vil have forskellige indgangsvinkler til at forbrug og opsparing, men det betyder ikke at penge behøver at skabe splid mellem jer.

 

Og faktisk behøver det jo ikke at være din bedre halvdel – det kan også være barndomsvennerne, som du vil backpacke sammen med i Asien.

 

Den bedste måde at undgå splid på, er at være åbne omkring penge. Find tid til at sætte dig ned sammen med din bedre halvdel/barndomsven/osv., og bliv enige om et mål. Derefter skal I tale åbent om jeres forbrugsvaner – selvfølgelig med et åbent sind. Dette vil tvinge jer til, at have en sund diskussion om jeres mål, og hvordan I når dertil.

 

Mange banker har en funktion, hvor man kan se, hvad man bruger sine penge på – dermed er det nemt at holde styr på, hvad man bruger sine penge på og hvordan, man kan spare penge på sit forbrug, så man kan komme ud at rejse.

61687575-0x0ma

Kender du Danes Worldwide?

Organisationen Danes Worldwide hjælper udlandsdanskere og deres familier med at fastholde dansk sprog og kultur og med at få hverdagen til at fungere. Vi har næsten 100 års erfaring i at håndtere de udfordringer, udlandsdanskerne møder.

 

Gennem årene har vi genereret en viden, som vi formidler gennem medarbejderne på sekretariatet, på hjemmesiden samt på de sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn. Og via medlemsmagasinet DANES, der udkommer seks gange om året i både en elektronisk og en papirudgave. DANES indeholder et væld af artikler af interesse for globale danskere.

 

Samtidig er det vores mål at være talerør for udlandsdanskerne og forbedre deres vilkår. Vi befinder os i en niche mellem offentlig og privat servicevirksomhed for medlemmerne, der gerne vil benytte sig af vores tilbud i form af rådgivning, netværk, mærkesager og undervisning.

 

Et stort netværk

At flytte til et andet land er spændende. Men de, der har prøvet det, ved også, at det kan være både vanskeligt og tidskrævende at skabe sig et netværk i udlandet. Og selv om man kan forberede sig, inden man tager afsted, så er der rigtig mange ting, man ikke kan google sig til, og den personlige kontakt er guld værd, når man står midt i udfordringerne.

 

Selv om udlandsdanskerne forbereder sig grundigt inden afrejsen, har de ofte mange forskellige spørgsmål, de gerne vil have svar på – stort og småt mellem hinanden. Det kan være alt fra det bedste supermarked eller den bedste tandlæge over adresser på danske foreninger og grupper til den offentlige transport, sundhedsvæsenet og skolevalg.

Derudover kan der også være spørgsmål af mere overordnet karakter som fx de kulturelle forhold, lokale hierarkier – formelle som uformelle eller konventioner i forhold til påklædning. Og nogle gange har man måske bare brug for at drikke en kop kaffe med en anden, der taler dansk. Stort eller småt: Det er her, vores repræsentanter kommer ind i billedet.

 

En repræsentant er en person, der laver et stykke frivilligt arbejde – ligesom i badmintonklubben eller andelsboligforeningen. Repræsentanter er engagerede mennesker, som kender og forstår deres lokalområder – personligt, politisk og kulturelt. Danes Worldwides repræsentanter findes i alle udgaver: kvinder som mænd, yngre som ældre. De er med andre ord lige så forskellige som alle andre medlemmer. Repræsentanterne har en nøgleposition som bindeled mellem foreningen og medlemmerne – og medlemmerne indbyrdes.

 

kvinde_trafik_by

Studie-information

Når man rejser til et andet land for at studere, kræver det også forberedelse. Og i den forbindelse opstår der tit en lang række spørgsmål.

Danes Worldwide og Danish Students Abroad (DSA) har derfor indgået et samarbejde for markant at forbedre informationen omkring udlandsstudier. Målgruppen er ikke kun unge studerende fra Danmark, der ønsker at læse i udlandet, men også unge danskere bosat i udlandet, men som ønsker at studere i Danmark.

 

Studievejledningen er et supplement til gymnasiernes og de højere læreanstalters nuværende vejledning for studerende, der søger udveksling som led i de etablerede udvekslingsordninger. Vores forum henvender sig (også) til de studerende, der ønsker at studere udenfor de i forvejen etablerede udvekslingsordninger.

 

Det er naturligvis ikke kun studerende, der kan have brug for råd og vejledning. Derfor har Danes Worldwide ansat en juridisk medarbejder, der besvarer de mest almindelige juridiske spørgsmål. Derudover har vi tilknyttet et panel af danske rådgivere, som medlemmerne kan drage nytte af. Ekspertpanelet er bredt sammensat og består i øjeblikket af:

 

  • En advokat med fokus på bolig- og privatretlig rådgivning
  • En revisor, som blandt andet rådgiver om skat
  • En psykolog med speciale og erfaring i udlandsdanske familiers trivsel
  • En culture- & relocation-specialist
  • En skolekonsulent
  • En sikkerhedsrådgiver
  • En forsikringsrådgiver

 

Mærkesager

Danes Worldwide har som målsætning at være talerør for udlandsdanskerne og arbejder på at forbedre deres vilkår. Det betyder bl.a., at vi har en række mærkesager, som vi har kæmpet eller kæmper for at få gennemført. Det gælder fx loven om dobbelt statsborgerskab, som trådte i kraft den 1. september 2015. Derudover arbejder vi i øjeblikket med:

 

70799807-0x0ma

Omregning af IB-karakterer

Mange danske og udlandsdanske unge har en international studentereksamen. Desværre får rigtig mange problemer, når deres eksamenskarakterer skal omregnes til det danske karaktersystem. Derfor er karakterkonvertering – især fra International Baccalaureate (IB-karakterer – et af vores hovedfokusområder.

 

 

Rettigheder

Indførelsen af loven om dobbelt statsborgerskab var en stor sejr for Danes Worldwide. Men der er stadig områder, hvor lovgivningen er uhensigtsmæssig. Det gælder fx de unge udlandsdanskere, som skal søge om at bevare deres danske indfødsret, inden de fylder 22 år.

 

Ca. halvdelen af vores medlemmer har en udenlandsk ægtefælle eller partner, og mange oplever store vanskeligheder med at få deres familie med til Danmark. Danes Worldwide forsøger at påvirke lovgivningen og beslutningstagerne på begge områder.

 

 

Flere oplysninger

Du kan læse mere om Danes Worldwide på vores hjemmeside www.danes.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på +45 3332 0913.

BD7D2334-1E0F-42D9-964C-7B0EB2F45FD7[5]