shutterstock_316127591

Hvorfor det er helt i orden at sakke lidt bagud i livet

Vi har alle sammen været der. Vi har alle sammen prøvet at være forvirrede og usikre på, hvad meningen med livet er: man føler måske, at man ikke er der, hvor man havde troet eller forventet, at man ville være. Det kan også være, at man sammenligner sit liv med dem omkring sig; bruger dem som en målestok i forhold til sig selv.

 

Hvis dette lyder bekendt, er du langt fra alene. Langt de fleste af os vil på et eller andet tidspunkt i livet føle, at vi ikke har opnået det, som vi havde troet at vi ville – og det er helt i orden.

 

Alt kan jo ikke flaske sig hele tiden, og det er altså helt i orden at sakke lidt bagud i livet.

 

Tillad dig selv at sakke bagud

shutterstock_293580959

Mange problemer i livet opstår, når vi føler, at vi sakker bagud med vores liv – men hvem har egentlig fastlagt hvor og hvornår vi skal nå bestemte ting i livet?

 

Forskellige ting sker for forskellige mennesker. Vi har alle sammen forskellige personligheder, forskellige drømme og ønsker for fremtiden – så vi kan ikke alle sammen være ens. Netop derfor er det vigtigt at tillade sig selv at sakke bagud i forhold til andre. Hvad der fungerer for dem, fungerer måske ikke for dig.

 

Du er bestemt ikke alene om at føle dig en smule rådvild og forvirret. Derfor er det bedre, at du forholder dig roligt til tingene i stedet for at stresse over alt det, som du ikke har nået – endnu – det er jo helt i orden at sakke lidt bagud.

 

Stol på din egen timing – du sakker ikke bagud i forhold til den

Du tror måske, at det er svært at slappe af, når du føler dig som en decideret fiasko i livet – og du kan måske heller ikke se, hvordan du nogensinde skal kunne lave om på tingenes tilstand. Det er meget nemt at føle sådan – vi er jo mennesker alle sammen.

 

Men husk på at livet handler om timing – din timing – og tænk på alle de gange, hvor situationen, forholdet, venskabet eller jobbet gik din vej pga. timingen – din timing.

 

Nogle gange bliver man nødt til at indse, at vi kan møde udfordringer, som vi ikke kan kontrollere eller ting der påvirker, hvordan vi føler og som kan fjerne fokus fra det, som vi drømmer om. Og derfor er det vigtigt, at du overgiver dig til livet og stoler på, at timingen vil få tingene til at flaske sig for dig alligevel.

 

At føle sig fortabt betyder ikke, at du er forbandet eller en taber. Det betyder bare, at noget bedre venter på dig i fremtiden. Og derfor er det helt i orden, at sakke lidt bagud i livet.

 

 

Du får vigtig viden med i bagagen

shutterstock_102482609

Lad være med at tro, at dette er et tidspunkt i livet, hvor du ikke bevæger dig fremad eller lærer noget. Alle situationer i livet – positive som negative – kan lære os noget, også selvom det måske ikke umiddelbart virker sådan.

 

Igen, handler det om timing. Måske har du brug for et par ekstra års livserfaring på bagen for at få drømmene til at gå i opfyldelse. Måske er det endda din nuværende følelse af fortvivlelse og skuffelse over livet, som vil bane vejen for dig fremover. Nogle gange er vi endnu ikke blevet til de mennesker, som vi skal være for at nå vores endelige mål.

 

Derfor er det vigtigt at forholde sig roligt og indse, at det er helt i orden at sakke lidt bagud i livet: livet er ofte uforudsigeligt og overraskende, men man kan komme langt med sunde vaner og viljen til at vokse som mennesker – også selvom det er svært.

 

Stol på at din vej er den rigtige vej 

At sammenligne sig med andre, er noget af det værste vi kan gøre, men vi gør det alle sammen alligevel.

 

Og det er her, at følelsen af at være en fiasko kommer snigende – du føler, at du aldrig kommer til at have det, som alle andre har eller at der er noget galt med dig. Sandheden er dog, at vi simpelthen ikke kan sammenligne os selv med andre – under nogen omstændigheder. Andre der har en helt anden person rejse gennem livet end vi selv.

 

Bare fordi de er i vores liv, betyder det ikke, at vores liv skal være ligesom deres. Du ved aldrig helt præcist, hvordan deres rejse er eller hvad de lærer undervejs – det der virker perfekt på overfladen, behøver jo ikke at være det under overfladen.

 

Derfor skal du også ignorere andres negative holdninger og meninger og i stedet koncentrere dig om at stole på, at din vej er den rigtige. Det er jo helt i orden at sakke lidt bagud i livet, men det er ikke sikkert, at alle er klar over det.

 

Stop med at skælde dig selv ud

shutterstock_380021350

Den vigtigste ting i livet er, at vi er positive og gode ved os selv. Vi bliver nødt til at stoppe med at presse os selv og skælde os selv ud, fordi vi endnu ikke er nået dertil, hvor vi ønsker eller har fundet ud af, hvad vi egentligt ønsker.

 

Indse, at du gør dit bedste – at du virkelig er god nok. Livet er fyldt med udfordringer og belønninger, så stol på at du går i den rigtige retning – også selvom det måske ikke kan virke sådan på andre.

 

 

Slap af. Rent faktisk sakker du ikke bagud i livet – du er lige præcist, hvor det er meningen, at du skal være!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn