shutterstock_386614045

SØG JOB I EUROPA MED DINE DAGPENGE

Hvis du er dagpengemodtager i Danmark har du en helt fantastisk mulighed, som du måske slet ikke er klar over: du kan rejse til et EØS-land, Færøerne og Schweiz og søge job med dine danske dagpenge på bankbogen hver måned i op til tre måneder. Men inden du skynder dig, at købe både flybillet og leje et sted at bo er der nogle vigtige ting at huske på. Herunder er de mest grundlæggende pejlemærker:

 

  • Husk at tale med din a-kasse inden du foretager dig noget – både før, under og efter dit udlandsophold;
  • Husk at overholde de datoer og deadlines du får med hensyn til dokumenter, ind- og udrejsedatoer af Danmark og evt. genindmelding i din danske a-kasse;
  • Husk at være tilmeldt arbejdsløshedsforsikring, hvis du får arbejde i udlandet eller genindmelde dig i din danske a-kasse;
  • Og husk, at denne artikel kun giver generelle informationer om at tage dagpenge med til udlandet – for mere konkret og personlig vejledning skal du tale med din a-kasse.

shutterstock_367853279

Hvor du kan tage hen

Som dagpengemodtager har du mulighed for at tage dine dagpenge med til EØS-landene, Færøerne og Schweiz. Du kan altså tage dine dagpenge med til alle disse steder:

 

  • Belgien, Bulgarien, Cypern (syd-ø), Estland, Finland (inkl. Ålandsøerne), Frankrig (inkl. Guadeloupe, Guyana, Martinique, Reunion), Færøerne, Grækenland, Holland (inkl. Nordsøen – olieboring), Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Lichtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge (minus Nordsøen – minus olieboring), Polen, Portugal (inkl. Azorerne, Madeira), Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien (inkl. Balearerne, Ceuta, De Kanariske Øer), Storbritannien og Nordirland (minus Nordsøen – minus olieboring, men inkl. Gibraltar, Hebriderne, Isle of Wight), Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig

Hvor længe du kan tage dine dagpenge med

Du kan som udgangspunkt tage dine dagpenge med til et af ovenstående lande i 3 måneder, mens du søger job i dit valgte land på samme vilkår som nationale borgere.

PDU 2 attest – dit vigtigste dokument

Hvis du gerne vil tage dine dagpenge med til udlandet for at søge job, vil dit vigtigste dokument være en såkaldt PDU 2 attest, som du få fra din a-kasse – det er dette dokument, som vil give dig retten til at få danske dagpenge under dit ophold. Du skal selv udfylde en ansøgning om dagpenge i udlandet på din danske a-kasses selvbetjening. Hvis du opfylder betingelserne, vil du kunne få en PDU 2 attest.

 

Du kan få en PDU 2 attest, hvis du opfylder følgende betingelser:

  • Du er dansk statsborger eller statsborger i et EØS-land
  • Din jobsøgning skal foregå i et andet EØS-land
  • Du skal have ret til dagpenge, herunder bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før afrejsetidspunktet – du må altså ikke tage af sted før 3 måneders perioden begynder!
  • Du skal være tilmeldt som ledig på jobnet.dk 4 uger inden din afrejse fra Danmark

 

shutterstock_420595861

Mens du er af sted

Husk at tilmelde dig i den lokale arbejdsformidling senest 7-kalenderdage efter din udrejsedato af Danmark. Hvis du ikke overholder fristen, kan du først få dagpenge fra den dag, hvor du tilmelder dig i den lokale arbejdsformidling.

Et godt tip er, at kontakte den lokale arbejdsformidling inden du rejser ud af Danmark for, at høre om deres tilmeldingsprocedure. Du kan også kontakte en EURES-vejleder (EURES er europæisk et netværk af erhvervsvejledere) i dit valgte land/område.

 

Sygdom under dit ophold

Husk dit blå sygesikringsbevis (EU-sygesikringsbevis) før du rejser – det vil give dig ret til at få dækket læge- og hospitalsomkostninger under sygdom!

Hvis du skulle blive syg under dit udlandsophold, har du har ikke ret til få EØS-dagpenge – du skal i stedet have udbetalt sygedagpenge eller dagpenge under sygdom, hvis du opfylder betingelserne. Husk derfor, at kontakte din danske a-kasse så hurtigt som muligt, hvis du bliver syg.

 

Arbejde i udlandet

Hvis din jobsøgning bærer frugt og du får arbejde i dit opholdsland, skal du som regel melde dig ud af din danske a-kasse og i stedet betale til det lokale arbejdsløshedsforsikringssystem.

Arbejdsløshedsforsikring er obligatorisk i de fleste EØS-lande, Færøerne og Schweiz og betales som regel over skatten.

Husk selv at tjekke om du er tilmeldt og betalende.

Du kan evt. kontakte din danske a-kasse inden du melder dig ud for, at sikre at alt er i orden.

shutterstock_215981248

Hjem til Danmark

Når du vender hjem til Danmark efter et ophold i udlandet, skal du genindmelde dig i dit lokale jobcenter på jobnet.dk senest den sidste dato, der står på din PDU 2 attest – hvis ikke, mister du retten til danske dagpenge og skal have arbejdet i mindst 296 timer (som deltidsforsikret i mindst 148 timer) inden for de seneste 3 måneder, for at optjene retten til danske dagpenge.

Hvis du ikke overholder tilmeldingsfristen kan du medregne arbejdstimer i et andet EØS-land i regnskabet for at optjene retten til dagpenge igen.

 

Hvorfor du skal tage af sted

Alle regler, betingelser og deadlines kan godt virke uoverskuelige, når man sidder og betragter dem hjemme i Danmark, men herunder fortæller Gaia som er dagpengemodtager-i-udlandet om sine oplevelser, og om hvorfor man bør tage af sted:

 

10458659_878989302129060_6076871143134650205_n”Mine dagpenge rækker enormt langt i Spanien, Jeg har kunnet starte en virksomhed, hvor jeg hjælper kvinder, der lider af stress. Det havde jeg ikke tid til derhjemme. En anden meget positiv ting ved at tage af sted er, at mine to børn får indtryk fra nye kulturer og sprog. F

or mig har det været en klar ’win-win’-situation, og jeg er sikker på, at jeg ville have ærgret mig, hvis jeg ikke var taget af sted.”

– Gaia Dahl

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn