shutterstock_352596362

STEDER DER LEVER OP TIL HYPEN

De mest oplagte seværdigheder kan faktisk være de bedste at besøge

Når du planlægger en rejse til fjerne egne, vil du helt sikkert høre og læse en masse om ”steder du bliver nødt til at besøge før du dør”: disse spænder fra naturens smukkeste landskaber til menneskeskabte vidundere og er så utallige, at det kan virke uoverskueligt som rejsende.

For at hjælpe dig lidt på vej har vi sammensat en top-10 over steder, som faktisk er et besøg værd, og som forhåbentlig kan give dig inspiration til din rejse. Stederne på vores liste er alle steder, som vil give dig uforglemmelige oplevelser, som du ikke kan finde andre steder.

shutterstock_388841473

  1. Great Barrier Reef, Australien

Dyk ned under havets overflade og besøg verdens mest berømte koralrev ud for Australiens østkyst, som byder på et ufatteligt rigt natur- og dyreliv med mere end 1500 fiskearter, 400 koralarter og 20 reptilarter – heriblandt de utroligt smukke havskildpadder. Revet strækker sig over mere end 2600 km og er så stort, at det endda kan ses fra rummet.

 shutterstock_175365344

  1. Petra, Jordan

Oplev denne smukke oldtidsby, som fik status af UNESCO Verdensarv i 1985. Byen er nok mest kendt for sin smukke røde farve, som har betaget besøgende i flere århundreder. Byen er mere end 2000 år gammel og er så betagende, at du måske endda vil blive helt mundlam, første gang du får et glimt af byen.

 shutterstock_114659185

  1. Las Vegas, USA

Besøg syndernes by / lysenes by / Vegas / kasinoernes by – kært barn har mange navne, og i så fald må Las Vegas være en by som ingen anden. Dette vil du også allerede finde ud af under indflyvningen til byens lufthavn, hvor du kan se ”Luxor-pyramiden” glimte i solens stråler under dig.

 shutterstock_375101290

  1. Machu Picchu, Peru

Bliv bjergtaget af denne smukke Inka-by, som blev bygget på toppen af et bjerg i mere end 2000 meters højde i midten af 1400-tallet. Ruinbyen besøges af omkring 50,000 mennesker hvert år, som følger den klassiske fire-dags Inka-vandretur. Forbered dig på høje bjergpas, skarpe skrænter og jungle, som kulminerer i en fantastisk udsigt fra Sun Gate.

 shutterstock_212602420

  1. Maasai Mara, Kenya

Tag på safari i Maasai Mara i Kenya. Denne verdensberømte savanne huser et rigt dyreliv: leoparder, løver, bøfler, elefanter og næsehorn (de såkaldte ”Big 5”), tusinde forskellige fuglearter, ræve, gazeller og flodheste er blandt de mange dyr, du måske kommer til at se. Mange besøgende rejser hertil for at se den årlige dyrevandring med mere end en million dyr.

 shutterstock_135809351

  1. Marrakech, Marokko

Besøg romantiske Marrakech i Marokko. Markedspladsen, Djenaa el Fna, bugner af slangetæmmere, madboder og hennakunstnere, og basaren er ligeså fascinerende, som guidebøgerne skriver. Byens rigtige charme er dog de mindre turistede steder: drik den søde myntete på en lille café i en sidegade og du vil se, hvorfor byen fortjener alt den ros, den får.

 shutterstock_227247589

  1. Dubai, de Forenede Arabiske Emirater

Oplev den hurtigst voksende by i verden, hvor der tilsyneladende ingen begrænsninger er for ekstravagance, fra de tordnende skyskrabere til de overdådige femstjernede hoteller. De kommende år vil der endda være endnu større grund til at besøge Dubai, fordi folkene bag Burj Khalifa har annonceret deres planer om at bygge et endnu højere tårn på hele 828 meter.

 shutterstock_244233511

  1. Bagan, Myanmar

Besøg de tusindevis af templer der pryder Bagan, en af Myanmars absolutte kronjuveler. De tusindevis af templer er spredt over et område på mere end 67 km2 , men det er faktisk kun en brøkdel af de oprindelige ti-tusinde templer, der blev bygget mellem det 11 og 13 århundrede. Tag en tur i en luftballon for en ekstra-magisk oplevelse og nyd den smukke udsigt fra luften.

 shutterstock_112138649

  1. Grand Canyon, USA

Besøg verdens bogstaveligtalt største naturvidunder, Grand Canyon, som spreder sig over et område et enormt område, på 446 km i længden, op til 26 km i bredden og 1,6 km i dybden. Kom udenfor højsæsonen, stå op før en vis herre får sko på og du vil opdage, at du har din egen lille plads på South Rim-sporet, hvorfra du kan se den ubeskriveligt smukke solopgang.

 shutterstock_379594519

  1. Venedig, Italien

Sejl en tur i en gondol i Venedigs kanaler eller gå en tur i byens tætpakkede gader, der spreder sig over mere end 100 forskellige øer. Selvom du aldrig kan slippe for menneskemængderne, kan du let få følelsen af at have indtaget Venedig som din by – tag en tur til Murano eller Burano, eller find dig en stille plads, hvor du kan nyde en aperitivo, når dagen går på hæld.

 

 

Save

Save

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn