billede

Sabbatår i Udlandet

Et sabbatår er for mange unge et velfortjent bræk fra uddannelse, skole og anden type af oplæring, hvor længere sekvenser af koncentration og eksamensstress oftest indgår i ligningen. Nogle vælger at blive hjemme for at arbejde og slappe af, men for mange unge er et sabbatår ensbetydende med længere rejser hele kloden rundt. Det handler for det meste om at få en uforglemmelig oplevelse ud af det, men det koster naturligvis også en hel del. Derfor kan man som ung rejsende overveje at arbejde i udlandet under sit sabbatår for at tjene de brugte penge hjem. At tage et job i udlandet under sabbatår har en længere række af fordele, som måske ikke er så åbenlyse for alle.

shutterstock_220250833

International erhvervserfaring

Vælger du at tage et job i dit sabbatår i udlandet, kan du skrive på dit CV, at du har arbejdet i internationale miljøer, hvor du har kommunikeret og gennemført arbejdsopgaver, som kræver mere, fordi du ikke er i vante danske rammer. Et sabbatår job kan du tage som en del af din rejse, men du kan også specifikt planlægge din rejse ud fra potentielle jobs, der ligger og venter på dig. Uanset hvad er alle typer af jobs værdifuld erfaring, og selvom uddannelse selvfølgelig lægger bunden for dine fremtidsmuligheder, kigger mange arbejdsgivere også på, hvad du har gennemgået på jobfronten. Mange virksomheder har deciderede krav om, at du skal have erfaring inden for det specifikke fagområde, og derfor kan du give dig selv de bedste betingelser for fremtidige jobs, hvis du sikrer dig et job i udlandet på dit sabbatår.

shutterstock_450192526

Definer dit fremtidige fagområde

Selvom din rejse har til formål at få tankerne væk fra alt, hvad der drejer sig om skole, uddannelse og fremtid, kan du med et job i udlandet under dit sabbatår indsnævre dine tanker om, hvilken uddannelse du gerne vil ind på. Det er en stor beslutning, og som oftest har man ikke muligheden for at prøve forskellige jobs af, inden man skal beslutte sig om, hvad man egentlig gerne vil beskæftige sig med i fremtiden. Der kan ske meget på et år, og hvis du i løbet af dit sabbatår afprøver forskellige jobs i udlandet, har du muligheden for at opdage forskellige karrieremuligheder, som du måske aldrig havde tænkt på. Det kan også være, at du er fast besluttet på at skulle have en bestemt uddannelse, og medmindre din uddannelse er særlig specifik eller svær at få job inden for, vil det for det meste også være muligt at finde et job i dit sabbatår i udlandet inden for dette område.

shutterstock_225967027

Tjen din rejse hjem

Når man tager på rejse i sabbatåret, er det ofte i flere måneder af gangen. Har man ikke planlagt hver dag til punkt og prikke, kan man med fordel forsøge at finde sig et lokalt job, hvis man skal være længere tid ét sted. Oftest rejser man for at blive beriget af den lokale kultur og den sociale interaktion, der nu engang er definerende for området, og dermed bliver arbejde i lokale virksomheder eller forretninger en del af den samlede oplevelse. Ud over de oplevelsesmæssige aspekter har du også muligheden for at tjene penge, der kan betale for rejsen eller om ikke andet dele af den. Du kan altså blive beriget på flere måder, og selvom arbejde naturligvis stadig er arbejde, kan man vælge at se det som en del af dannelsesrejsen. Et job i udlandet på dit sabbatår åbner altså op for en lang række af muligheder og erfaringer, der kan vise som betydningsfulde for resten af dit liv.

 

 

 

Save

Save

Save

Save

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn