Job i udlandet

Sommerjob i udlandet

Sommer er for mange ensbetydende med ferie og afslapning, men for nogle er det også en mulighed for at finde et frirum til at prøve sig af på det internationale arbejdsmarked. Der findes et utal af firmaer, restaurationer og andre typer af erhverv, som bruger lønkroner henover sommeren, og især sydpå søger de ekstra medarbejdere til de travle tider med et overvældende antal af turister. Hvad end det primært er for at tjene penge eller få en oplevelse, kan du med fordel overveje et sommerjob i udlandet – muligheden er der i hvert fald.

shutterstock_274814114

Arbejd og bliv en del af festen

Sommeren er højsæson i det sydlige og til dels østlige Europa. Kolde drinks, varme og swimmingpools trækker folk til fra koldere egne, og ofte er der i disse tider brug for ekstra bemanding. Det meste af året har de næsten ingenting at lave, og de fleste holder da også lukket i disse tider, og derfor er der kun ganske få fuldtidsansatte i barer, restauranter og caféer. Når sommeren banker på, kommer trykket fra turisterne, og arbejdsgiverne står pludselig i en situation, hvor de har brug for midlertidig hjælp til deres restaurationer. Det er en mulighed for dig for at få et sommerjob i udlandet, og oftest vil du blive en del af et ungt miljø med mange ligesindede mennesker fra hele verden. Med denne løsning kommer man måske ikke hjem med et stort økonomisk overskud, men der garanteres en uforglemmelig oplevelse.

billede

Forsikringer under sommerjob i udlandet

Det er vigtigt at have styr på dine forsikringer, inden du rejser. En rejseforsikring er først og fremmest nødvendig, fordi du i tilfælde af omfattende skader eller sygdom sikrer dig mod at skulle betale uhyrlige summer for akut hjemrejse. Derudover vil du også gennem en rejseforsikring oftest være sikret lokal lægehjælp. Som udgangspunkt dækker dit blå sygesikringskort, hvis du skal bruge lokal lægehjælp, men arbejdsrelaterede ophold har oftest nogle særlige forudsætninger, der gør, at du skal anskaffe dig en privat forsikring, som dækker det nødvendige. Det blå sygesikringskort dækker i alle EU-lande undtagen Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Bliver dit sommerjob til et permanent job, hvorved du flytter adresse, vil du som hovedregel ikke være dækket af de danske sygesikringsregler. Desuden sker der ved adresseflytning også en række ændringer i forhold til skat, der er vigtige at notere sig, men det afhænger af, hvor i verden du er flyttet til, og hvad din lokale kontrakt siger.

shutterstock_181008788

Kombiner ferie, uddannelse og arbejde

Mange, hovedsageligt unge, vælger at tage længere rejser rundt omkring i verden uden egentlige mål for, hvad der skal opleves og afprøves. Som ung har man dog sjældent en stærk økonomi i ryggen, og derfor kan det være nødvendigt at finde et eller flere jobs, når man er ude at rejse. Der findes lokale mange lokale muligheder uden for såvel som inden for Europa, når du som rejsende skal finde arbejde der, hvor du end drager hen. De rejsende er oftest personer, der har et sabbatår, og for mange af dem kan et sommerjob i udlandet hjælpe til beslutningen om, hvad man egentlig gerne vil arbejde med i livet. Er man altså i tvivl om, hvilken uddannelse man gerne vil tage, kan et længere udlandsophold med forskellige jobs forøge såvel som indsnævre dine horisonter med den fordel, at man ud over selve oplevelsen forhåbentlig kan tjene nok penge til at finansiere rejsen eller i hvert fald dele af den.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn