billede

8 grunde til, at udlandsjob styrker dit CV

1. Du styrker din personlige udvikling med et job i udlandet

Hvornår vokser du mere, end når du bliver revet ud af dine normale rutiner og vaner? Når du oplever, at andre gør tingene helt anderledes, end du selv gør? At tage et job i udlandet river dig ud af din comfort zone og styrker din karriere på den lange bane. Selvom du måske ikke er den største fan af forandring i hverdagen, så ved du, at det er godt for dig. Forandringen giver dig også fornyet mod til at ændre på hverdagen, når du kommer hjem igen. Med dit job i udlandet har du både sikkerheden ved at have et job, og du kan rejse rundt og opleve mere af det land, du bor i. Hvornår får du igen den mulighed?

shutterstock_490310620

2. Du åbner op for fremtidige karrieremuligheder

En international karriere giver dig et klart forspring i forhold til andre kandidater. Når du på dit CV kan tilføje, at du har haft et job i udlandet, bliver du attraktiv for fremtidige arbejdsgivere. Jobbet i udlandet vil altid give arbejdsgivere et godt billede af din personlighed og hvilke særlige kvalifikationer, du har tilegnet dig. Med en lang række muligheder valgte du at tage et job i udlandet, og det giver dig en unik profil. Dine joberfaringer i udlandet vil vække nysgerrighed hos de fleste arbejdsgivere, og især når du formidler, hvordan dine kompetencer kan komme deres virksomhed til gode. Udlandsarbejde er en stærk indikator for fremtidige arbejdsgivere – du har noget ekstra at byde ind med. En personlighed med kant, og at du er selvstændig og mere afklaret med, hvad du gerne vil.

shutterstock_295405697

3. Du udvider din horisont

Med en international karriere får du en bedre forståelse af, hvordan verden hænger sammen. På jobmarkedet skal du konstant demonstrere, at du følger med tiden og kan sætte dig ind i forskellige perspektiver. Det er uanset, om du er udvikler, formidler, sælger eller du er leder for en gruppe mennesker med vidt forskellige forudsætninger og forventninger. Når du rejser, udvider du din horisont, så du altid har erfaringer at trække på i mødet med andre. På dine udlandsrejser kan du med fordel huske på dette kendte citat af Saint Augustine: “The World is a book, and those who do not travel, read only a page.”

At opleve andre lande udvider din horisont på mange forskellige niveauer. Du kommer til at eksperimentere med nye måder at gøre tingene på, du får kulinariske madoplevelser (og måske knap så kulinariske), du oplever eksotiske steder og smuk arkitektur, du får et eksotisk hverdagsliv og ser det smukke i din egen baghave. Kort sagt, bliver du beriget på mange flere måder, end du havde troet, før du tog af sted. Ved at blive introduceret for en helt ny kultur, bliver du beriget resten af dit liv. Minder, som du altid lige kan leve højt på, når du er tilbage i Danmark, og det igen er blevet hverdag.

4. Du får mulighed for at rejse til nye steder

Med et job i udlandet får du fantastiske rejsemuligheder. Uanset hvor lidt tid du har, kan du stort set altid finde tiden til at rejse lidt rundt i det nye land. På en enkelt fridag kan du høste guldet af det arbejde, du lægger i din internationale karriere. Tag rundt, spis godt og slap af i nye omgivelser. Det betyder i virkeligheden ikke så meget, hvor du flytter hen i verden. Du vil altid opleve en masse skørt, sjovt og spændende og med garanti få helt unikke oplevelser. Med et job i udlandet oplever du sikkert så meget, at du forundres over, hvor lidt hverdagen derhjemme forandrer sig. Når du kommer hjem, boomer dit CV til gengæld af nye kompetencer.

shutterstock_290171423

5. Livslange venskaber

Med en international karriere får du i høj grad også livslange venskaber. Du kommer til at møde mange spændende mennesker fra andre lande. Du vil aldrig føle dig alene, når du møder mange andre, der er i samme båd som dig. De er også udrejst fra deres eget land, og kender til alle de udfordringer og spændende muligheder, der følger med et job i udlandet. Du får helt unikke venskaber, som varer resten af livet. Venskaber du altid vil kunne drage nytte af, både karrieremæssigt og i dit private liv.

shutterstock_315823193

6. Du får klarhed over, hvad du vil i livet

Du har sikkert været på en del udlandsrejser allerede, men selvom du måske har været på årlige rejser til Spanien, er det noget helt andet at bo i landet fast. At skulle skabe sig en ny hverdag, kræver noget helt særligt af dig. Du kommer til at udfolde dine sociale, praktiske og faglige evner i en grad, der sikkert gør dig træt i starten. Dit hoved er fyldt med indtryk, imens du kæmper for at skabe en god dagligdag. At være omstillingsparat er en efterspurgt kvalifikation, som du senere vil kunne bruge i arbejdsmæssige sammenhænge. Du må selv finde ud af, hvad der gør dig glad, og på kreativ vis skal du opbygge et nyt hjem. Et sted hvor du føler dig hjemme, så din internationale karriere kan tage fart. Når du har en tryg base, kan kreativiteten udfolde sig, og en kreativ sans er efterspurgt i mange jobs. Udfordrer du dig selv med et job i udlandet, får du styrket din kreativitet og får mere klarhed omkring, hvad du vil i livet. Du indgår i nye relationer, indordner dig en ny kultur, og alle prøvelserne giver dig klarhed omkring, hvad du vil have ud af livet.

7. Du får et CV med erfaring fra en international virksomhed

Når du tager et job i udlandet, vil du mange gange komme til at arbejde for en international koncern, som i de fleste tilfælde har medarbejdere fra mange steder i verden. Du vil derfor få en større forståelse for, hvordan det er at arbejde sammen med andre kulturer. Dit CV bliver også mere interessant af, at du har arbejdet i udlandet. Det viser stor selvstændig, og at du ikke er bange for udfordringer. Hvad mere er, at du i mange tilfælde kan skrive en stor international virksomhed på dit CV. Et uundværligt blikfang på CV’et, der giver dig langt større muligheder fremover.

shutterstock_285854372

8. Du får en større forståelse for andre kulturer

“To travel is to discover that everyone is wrong about other countries.” Citatet af Aldous Huxley siger lidt om, at du med garanti får aflivet nogle fordomme, imens du er i udlandet. Det fantastiske ved at være i udlandet er, at du får et anderledes syn på andre kulturer og får udvidet din horisont. Når det kommer til stykket, drømmer vi ofte om de samme ting. Vi omgiver os med stereotyper, når vi skal beskrive verden, men med en international karriere i bagagen, bliver du mere oplyst om samfundet generelt. Du strør ikke om dig med fordomme, men møder folk der, hvor de er. Din bagage fyldes med erfaringer omkring dit møde med flinke og arbejdsomme mennesker, uden skelen til deres nationalitet. Med din nysgerrighed får du sikkert stillet en masse spørgsmål til folk, når du er i udlandet, ligesom du selv skal fortælle om din baggrund. Derfor giver din international karriere dig en rummelighed over for andre. Du danner dig din egen mening om en kultur. Du bliver også mere bevidst om, hvordan din uddannelse, religiøse overbevisning, familie og køn spiller ind på dit verdenssyn. Franskmænd er ikke snobbede, spaniere er ikke dovne og Irlændere er ikke fulde hele tiden. Dit verdenssyn bliver nuanceret – og det er guld værd i en moderne, international virksomhed.


Vil du gerne styrke dit CV med et arbejde i udlandet?

Se ledige stillinger i udlandet her

 

 

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn